Konsekvenserne ved at gå for tidligt på pension, og hvad IDA kan gøre i den anledning.


Efterlønsreformen har gjort det mindre attraktivt at forlade arbejdsmarkedet tidligt. Højere efterlønsalder, kortere efterlønsperiode og ikke mindst modregning i ens pensionsopsparing. Samtidig bliver folkepensionsalderen successivt hævet i takt med den øgede levealder.

Medlemmernes pensionsopsparing bliver ligeledes berørt af den øgede levealder. Hvis man vælger at gå på pension i samme alder som nu, vil ens ”pensionsformue” skulle fordeles over flere år med følgende lavere udbetaling pr. år. Samtidig vil realværdien af de årlige udbetalinger successivt formindskes, da pensionen ikke inflationsreguleres.

Der er således flere økonomiske argumenter for at blive længst muligt på arbejdsmarkedet. Desværre må vi konstatere, at en del af medlemmerne ikke selv er herre over, hvornår de vil forlade arbejdsmarkedet. En del seniorer bliver afskediget og må opgive at finde et nyt job. Andre seniorer føler sig presset af arbejdsgiveren til selv at sige op langt tidligere end planlagt.

Med de økonomiske og menneskelige konsekvenser der følger af en tidlig retræte, bør IDA indtage en mere proaktiv rolle for medlemmerne.

IDA har en del handlemuligheder, f.eks. bør man køre langt flere sager om usaglig afskedigelse. Vi kan se at andre AC-organisationer agerer mere aggressivt specielt over for de offentlige arbejds- givere. Der kan køres kampagner over for arbejdsgiverne. Konkrete sager kan omtales i pressen (INGENIØREN?). Medlemmerne skal konstant mindes om, hvad IDA kan gøre for dem – også inden det går galt (f.eks. forud for en fyringsrunde)