Man kan, hvad man vil
Trods svære kår fulgte Hanne Wærum sin drøm om at blive ingeniør
Det var hendes eventyrlige opvækst, der gav hende interessen for teknik: Som datter af direktøren for Scandia-fabrikken i Randers voksede Hanne Værum groft sagt op på en af landets store industriarbejdspladser. Hun oplevede fabrikkens produktion af togvogne, fra grovsmedenes enorme ovne med flydende jern over karetmagernes værksted, hvor vognene blev bygget op og møbelpolstrerne betrak sæderne efter alle kunstens regler.
Hanne Wærum og familien boede klos op ad fabrikken og hver weekend, når faderen gik tur på det store fabriksområde, havde han sine tre børn med.
-Vi kom til at kende mange af de ansatte, og de behandlede os virkelig godt. Der var 800 ansatte, det var et meget spændende sted, fortæller Hanne Wærum.
Ingeniør på trods
Men selvom hun er direktørdatter, er hun ikke kommet sovende til sine sejre. Med en treårig uddannelse som teknisk assistent, flere arbejdsophold i udlandet og en ansættelse hos Randers Amts Vejvæsen var hun egentlig godt i vej i sine unge år. Men Hanne Wærum ville dybere i det tekniske felt. Så hun begyndte at læse på teknikum i Horsens.
-Det var ikke let, for jeg havde fået en lille pige og var enlig. Der var ikke mange enlige kvinder på studiet. Jeg kunne ikke engang få bolig på det lokale kollegium, for det var ikke velset at være enlig mor dengang, siger hun om sin studietid først i 1970’erne.
Hanne Wærum måtte sende sin datter til pasning hos sin mor et år og selv arbejde i aftentimerne for at få det hele til at løbe rundt. På grund af vanskelighederne måtte hun forlænge sin studietid, men gennemførte studiet.
Vejbygger
Gennem hele sin karriere som ingeniør har Hanne Wærum bygget veje. Hun lærte teknikken hos et par mindre entreprenørvirksomheder, da hun var nyuddannet, men da Vejdirektoratet midt i 1980’erne satte gang i byggeriet af de store jyske motorveje, fik hun sin store chance. Hun blev en blandt mange nye ansatte.
-Det var virkelig interessant. Det har været meget spændende at tale med lodsejere og kommuner om deres ønsker og så siden sidde og designe motorvejene, siger hun.
Når Hanne Wærum i dag kører gennem Jylland, kan hun med stolthed betragte det, hun har været med til at bygge op. Og hun kan kigge tilbage på et arbejdsliv, der sluttede, da hun var 73 år.
-Jeg gik på pension frivilligt, men det har jeg siden fortrudt, for der er lidt for stille herhjemme bag hjemmets fire vægge, siger Hanne Wærum, der stadig af og til kigger ind forbi VD.dk for at følge, hvordan det går med hendes gamle projekter.
Vejdirektoratet har dog har været ramt af et par fyringsrunder siden, og den erfarne vejingeniørs vurdering er, at hun ”nok var røget i en af fyringsrunderne alligevel.”
Arbejdet i IDA holder Hanne Wærum til ilden og giver hende mulighed for at bevare kontakten til sine gamle studiekammerater og fagfæller. Skal hun pege på en mærkesag, hun prioriterer, er det at få flest muligt unge ingeniører ind i IDA.
Alder: 76
Arbejdssted: Pensioneret
Familieforhold: Enlig, et barn
Bopæl/by: Skanderborg
Uddannelsessted og –år: Byggeri og Anlæg, Horsens Teknikum 1976
Pensionistlisten
Tre vigtigste mærkesager
God pension til alle
Forebyg udstødning af ældre ansatte
Skab stærke faglige og sociale netværk