Executive summary
Inden for området seniorliv og -vilkår har fokusprojektet identificeret en række problemer og muligheder, som det kunne være relevant for IDA at adressere. De præsenteres som punkterne A til S, og for hvert punkt peges på handlemuligheder, som Hovedbestyrelsen kan forholde sig til.
1. Demografi og arbejdsmarked
A. Organisationsgraden blandt IDAs medlemmer falder med en tredjedel op til og i forbindelse med pen-sionsalderen. Det er et problem for såvel medlemmer som for IDA. I den anledning kan IDA:
1. Tilbyde flere eller bedre ydelser til seniorer som beskrevet i rapportens øvrige afsnit.
2. Styrke kommunikationen målrettet medlemmer over 55 år, der fortsat er erhvervsaktive.
3. Styrke kommunikationen målrettet medlemmer, der helt eller delvist er gået på pension.
4. Sende medlemmerne et fastholdelsesbrev, når de overgår til pensionistkontingent.
B. Senioringeniørerne har sværere ved at komme i arbejde igen ved ledighed end yngre ingeniører. I den anledning kan IDA:
1. Gøre en indsats for at udbrede budskabet om, at seniorer typisk er kompetente, højt skattede med-arbejdere, der sagtens finder sig til rette i nye job og har mindre fokus på løn end yngre kollegaer.
2. Arbejde for at sætte mere fokus på ansættelse af senioringeniører i mindre virksomheder, fx via en mere målrettet indsats gennem Akademikerkampagnen.
3. Tage initiativ til en opgavebørs, hvor SMV’er kan annoncere mindre ad hoc opgaver og projekter, hvor ingeniørkompetencer er væsentlige.
4. Gennem personalepolitik arbejde for at fastholde og fremme nyansættelse af seniorer jf. afsnit 2.
5. Arbejde for at styrke og fastholde en kultur, hvor en fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er attraktiv og mulig jf. afsnit 3.
6. I samarbejde med IAK prioritere en tidlig og mere målrettet indsats rettet mod alle seniorer, der bli-ver ledige.
7. Sammen med IAK hjælpe med afklarings- og jobsøgningsindsatsen allerede i opsigelsesperioden.
8. Etablere et outplacement-tilbud organiseret som et mentorforløb (member-to-member-help)
C. Der er en manglende erkendelse af, at senioringeniører er en ressource. AE-rådet illustrerer, at det kan give store samfundsmæssige og individuelle økonomiske fordele, hvis senioringeniørerne bliver længere på arbejdsmarkedet. For at frigøre dette potentiale kan IDA.
1. Arbejde på at skabe et realistisk billede af seniorernes kompetencer og de fordele, der er forbundet med deres engagement på arbejdsmarkedet. Det kræver en målrettet kommunikationsindsats over for hhv. arbejdsgivere, medlemmer, beslutningstagere og den brede offentlighed.
2. Gøre senioringeniører til rollemodeller for fremtidens seniorpolitik gennem en koalition mellem IDA, politiske beslutningstagere samt konkrete arbejdsgivere eller erhvervsorganisationer.
3. Arbejde for at skabe bedre rammer for ingeniørernes seniorarbejdsliv som beskrevet i afsnit 2.
2. Rammerne for et godt seniorarbejdsliv
D. Det er vigtigt for mange seniorers trivsel at kunne arbejde færre timer, men mange har ikke (opmærk-somhed på) den mulighed. For at sætte fokus på det kan IDA:
1. Gå i dialog med den relevante gruppe medlemmer om netop de muligheder og perspektiver samt tilbyde redskaber til dialogen med arbejdsgiveren.
2. Gennem dialog og formidling af succeshistorier gøre arbejdsgiverne opmærksomme på betydningen af reduceret arbejdstid.
E. Ufleksible lønsystemer kan gøre det vanskeligt for seniorer at fastholde jobbet, hvis de ønsker at gå ned i tid/charge. I den anledning kan IDA:
1. Iværksætte en analyse af sammenhængen mellem omkostninger og seniorers beskæftigelse.
2. Arbejde for, at ordninger, der særligt øger timeomkostningerne ved at beskæftige seniorer, ”veksles” til andre goder, der ikke undergraver seniorers position på arbejdsmarkedet.
F. Seniorbegrebet rummer i en arbejdsmarkedssammenhæng nogle risikoelementer. Ved at fokusere på problemer hos en minoritet af seniorer risikerer man at bidrage til et billede af, at alle over 55 år tilhører en svag gruppe – et billede der kan svække deres muligheder på arbejdsmarkedet. For ikke at bidrage til dette billede kan IDA:
1. Revidere sin seniorpolitik, således at den ikke risikerer at bidrage til dette problem.
2. Arbejde for at arbejdsgiverne har personalepolitikker, der er så rummelige, at de tilgodeser seniorers behov – frem for specifikke seniorpolitikker. Hermed forstås bl.a. en personalepolitik, der giver medarbejdere med behov for det mulighed for at arbejde færre timer og få tilpasset arbejdstid eller arbejdsopgaver efter individuelle behov.
3. I sin kommunikation til og om seniorsegmentet at sikre, at seniorbegrebet ikke kan bidrage til ”stigmatisering” af seniorer.
G. Manglende anerkendelse kan betyde, at yngre medarbejdere skifter job, og ældre medarbejdere forlader arbejdsmarkedet. I den anledning kan IDA:
1. Arbejde for bedre ledelse med ”god tone og opfordring til seniorerne om at blive på jobbet”.
3. Opsparing til pension og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
H. Regler, der regulerer efterløn og folkepension, er særdeles komplekse, har hver sin logik og rummer uhensigtsmæssige incitamenter. I den anledning kan IDA:
1. Arbejde for forenkling og harmonisering af samspillet mellem lønindkomster og ordningerne.
2. Lempe modregning i lønindkomster.
I. Tilbagetrækningsreformens modregningsregler gør, at efterlønsordningen bliver mindre relevant for mange med gode pensionsordninger. I den anledning kan IDA arbejde for:
1. At den øgede modregning i efterlønnen/delpensionen pga. pensionsordninger, der ikke udbetales, opgives.
J. For at få sit efterlønsbevis skal man bo i et EØS-land og have arbejdet minimum et halvt år i Danmark inden for de sidste tre år. Med et grænseoverskridende arbejdsmarked som ingeniørernes virker dette ikke som et rimeligt krav. I den anledning kan IDA:
1. Iværksætte en analyse af, hvilke problemer danskere, der er eller har været knyttet til et andet land/arbejdsmarked, oplever, når de forlader arbejdsmarkedet.
2. Italesætte problemet over for politiske beslutningstagere.
K. Medlemmerne kan ikke ét sted få overblik over de økonomiske konsekvenser af opsparing til pension samt af at forlade arbejdsmarkedet. I den anledning kan IDA (evt. i samarbejde med IAK, DIP, ISP eller andre partnere):
1. Tilbyde rådgivning efter one-stop-shopping princippet om de økonomiske konsekvenser af forskel-lige former for opsparing til pension samt af helt eller delvist at forlade arbejdsmarkedet.
2. Formidle viden til medlemmerne om elektroniske beregningsmodeller, som giver dem mulighed for selv at danne sig et overblik over konsekvenserne af deres opsparing til pension samt af helt eller delvist at forlade arbejdsmarkedet.
3. Selv tilbyde medlemmerne adgang til en elektronisk beregningsmodel på ida.dk, som giver dem mulighed for ét sted at få overblik over konsekvenserne af forskellige former for opsparing til pen-sion samt af helt eller delvist at forlade arbejdsmarkedet.
L. IDAs pensionspolitik rummer anbefalinger om, i hvilke livsfaser og på hvilken måde medlemmerne bør spare op til pensionisttilværelsen. De anbefalinger er ikke nødvendigvis i alle medlemmers interesser. Derfor kan man ift. dette overveje, om følgende budskaber er tilstrækkelige:
1. At medlemmerne bør sikre sig en opsparing til deres pensionisttilværelse, der i gennemsnit svarer til mindst 17 pct. af deres løn før pensionsindbetaling.
2. At medlemmerne altid bør have en pensionsordning/forsikring, som omfatter en forsikring ved kri-tisk sygdom, invaliditet og død, herunder dækning af eventuelle børn og eventuel ægtefælle.
3. At medlemmerne tidligt i livet og jævnligt bør opsøge relevant rådgivning i fx ISP eller DIP om, hvordan de sikrer sig en passende opsparing til pensionisttilværelsen
4. Pensionerede ingeniørers økonomi og de seneste ændringer i skatte- og pensionslove
M. Nogle ingeniører må gå drastisk ned i levestandard som pensionister. I den anledning kan IDA:
1. Selv eller i samarbejde med andre tilbyde rådgivning tidligt i livet om at sikre alderdommen øko-nomisk.
2. Gennem en målrettet indsats tilbyde medlemmer information eller rådgivning.
N. Øget beskatning af, og modregning af, arbejdsmarkedspension i offentlige ydelser er et problem, hvis man vil motivere sine medlemmer til at sikre sig med pensionsordninger. I den anledning kan IDA:
1. Arbejde for at undgå yderligere beskatning af pensionsopsparinger.
2. Arbejde for at undgå, at pensionsordninger udhules yderligere ved modregning i folkepension mv.
O. Ingeniører risikerer dobbeltbeskatning, hvis de som pensionister bor et andet sted end der, hvor pensio-nen er optjent. I den anledning kan IDA:
1. Iværksætte en analyse af, hvilke problemer danskere, der er eller har været knyttet til et andet land/arbejdsmarked, oplever, når de forlader arbejdsmarkedet.
2. Italesætte problemet over for politiske beslutningstagere.
5. Pensionist – og ingeniør
P. Blandt pensionerede medlemmer er der et urealiseret potentiale, som gennem udadvendte aktiviteter kan være til glæde for den enkelte og styrke IDAs og ingeniørernes image. I den anledning kan IDA:
1. Etablere et samarbejde med Ældre Sagen for at bringe pensionerede ingeniørers it-færdigheder i spil over for andre pensionister, som har det svært med it.
2. I samarbejde med uddannelsesinstitutioner etablere et korps af pensionerede ingeniører, der kan understøtte undervisningen i naturvidenskabelige fag med deres faglige viden og praktiske erfaring.
3. I samarbejde med Dansk Flygtningehjælp eller Expat in Denmark etablere netværk, der hjælper udenlandske ingeniører med at falde til i Danmark.
Q. Der er i IDA manglende viden om seniorers/pensionisters interesser. I den anledning kan IDA:
1. Iværksætte en analyse af interesser blandt IDAs pensionister.
R. Blandt seniorer er der et urealiseret potentiale. I den anledning kan IDA:
1. Gøre en aktiv indsats for at rekruttere alle de ildsjæle, som kan og vil bidrage.
2. Gøre en aktiv indsats for at etablere netværk, der kan fastholde seniorer som en ressource.
S. Det er et problem, at mange ingeniører er mentalt uforberedt på den 3. alder. I den anledning kan IDA:
1. Etablere et nyt mentortilbud: Pensionist til (kommende) pensionist mentoring.
2. Sikre en bredere markedsføring af karriererådgivning – som livsfaserådgivning.